Danmarks store naturforsker fra Thy

8. marts 2013 var 200-året for Japetus Steenstrups fødsel

Af Michael Vandet og Svend Sørensen – Museet for Thy og Vester Hanherred

Japetus Steenstrup (1813-97) var Danmarks førende naturhistoriker, da Charles Darwin udsendte sit hovedværk ”Origin of Species” om arternes oprindelse. Som den første i Danmark modtog Japetus Steenstrup den 1. januar 1860 bogen med Darwins egen dedikation. Han var den eneste dansker på den liste med 36 navne, som fik bogen tilsendt. Steenstrup blev aldrig overbevist om Darwins udviklingslære, men de to videnskabsmænd havde imidlertid stor respekt for hinanden.

Klik på pilen for at høre Svend Sørensen fortælle om Japetus Steenstrup

Præsteslægt fra Thy

Thisted Kirke har været vidne til mange glæder og sorger. Også dramatiske ting som djævleuddrivelse i slutningen af 1600-tallet. Men onsdag den 5. august 1807 var en dato, der ikke har indskrevet sig i kirkens historie. Ganske vist var det præstens datter fra Thisted, der blev gift med præstens søn fra Sjørring. Nej, det vakte anderledes opmærksomhed, også i Thisted, da englænderne en måned senere bombede København. Men for Japetus Steenstrup var det hans forældres bryllupsdag, en dato han altid huskede.Johannes Japetus Smith Steenstrup var ud af en stor præsteslægt i Thy. Hans far Johannes Vogelius Steenstrup var præst i Vang og Hillerslev, og hans farfar og oldefar var præster i Sjørring. Også hans tipoldefar var præst, nemlig i Øsløs.Japetus Steenstrups far havde en kusine, som blev gift med en købmand i Thisted. De fik en datter, Laura, som blev gift med brygger Jacobsen, grundlæggeren af bryggeriet Carlsberg.Hans morfar var præst i Thisted i mange år og boede på hjørnet af Storegade og Store Torv. Det var den kendte provst Carstensen, som Christen Kolds mor tjente hos i flere år.Japetus blev født i Vang præstegård 8. marts 1813, men da han var fem år gammel, flyttede han til Hillerslev, hvor faderen fik ansættelse som præst. Japetus havde to ældre og syv yngre søskende.

Opkaldt efter thybo

I Vang kirkebog kan vi finde denne indførelse fra 1813:

”8de Marty om Aftenen Kl. 8 fødte Sognepræsten Steenstrups Hustrue, Anna Cathrine Carstensen, en Søn, som i Hjemdaaben d. 10. April blev kaldet Johannes Iapetus Smith.”Navnet Johannes havde drengen fra sin far, men hvor kommer Smith fra? For ikke at tale om Iapetus? Selv skrev han altid Japetus og ikke Iapetus. Japetus er en latinisering af det gode danske navn Jeppe. Han er nemlig opkaldt efter den kendte læge og instrumentmager Jeppe Hansen Smith. Som student boede Johannes Vogelius Steenstrup hos Smith, og han ønskede at ære ham ved at give sin søn hans navn.Jeppe Smith blev født 1759 i Skjoldborg. Allerede som dreng kom han i urmagerlære og lærte senere flere håndværk. Han droppede dog håndværket og tog til Aalborg for at blive student. Efter halvandet års forløb slap hans penge op, og han rejste til København, hvor han boede hos en medicinsk professor.I 1794 fik han endelig, 35 år gammel, medicinsk eksamen. For at opretholde livet underviste han i fysik, og han begyndte selv at fremstille fysiske, senere også optiske og matematiske instrumenter. Snart havde han etablerede en lille fabrik med flere lærlinge. Også i udlandet fandt Smiths kikkerter og mikroskoper afsætning.

Hillerslev præstegård

Johannes Vogelius Steenstrup var præst i Hillerslev 1818-35 og den sidste præst, der selv stod for gårdens drift. Han blev anset for at være én af Thys dygtigste landmænd, og hans fede stude blev regnet for de bedste i miles omkreds. Han købte flere jordstykker til præstegården, der på dette tidspunkt var den største gård i sognet. Det fortælles, at når han om søndagen gik over i kirken, så lagde han altid vejen gennem stalden, der lå lige op ad kirkegården. Efter gudstjenesten talte han landbrug med bønderne, og det hændte også, at der blev lavet en studehandel.Da Japetus i 1825 kom på Aalborg Katedralskole, fik han logi hos en købmandsenke, hvor hans to ældre brødre også boede. Japetus blev senere gift med enkens yngste datter, Ida. Efter studentereksamen i 1832 besluttede han at læse medicin ved Københavns Universitet. Efter et år måtte han dog rejse hjem for at undervise sine yngre søskende. Hans to ældre brødre studerede også, og faderen havde ikke råd til at understøtte alle tre.

Det blev til halvandet år hjemme i Hillerslev. Tiden blev i vid udstrækning brugt til at strejfe rundt i store dele af Thys natur. Han gjorde iagttagelser af fugle- og dyrelivet og sendte beskrivelser til København, hvor en professor var meget interesseret i hans observationer af trækfugle. Men Japetus studerede også tørvemoser, kridtforekomster og plantefloraen. Da chancen for at få medicinsk erfaring tilbød sig, lod han den ikke gå fra sig. En karl havde brækket benet, fordi en vogn var væltet ned over ham. Han kom under behandling af den kendte benbrudslæge Niels Kusk fra Nors. Det førte til, at Japetus en tid virkede som hjælper for ham. Uden tvivl har han også mødte den kloge mands kone Stine Kusk, som med stor dygtighed førte praksis videre efter sin mands tidlige død.

Naturvidenskabsmanden

Tilbage i København studerede Japetus Steenstrup zoologi og geologi. I studietiden fik han tildelt universitetets guldmedalje, og han vandt en prisopgave om træforekomster i moseaflejringer og blev dermed grundlægger af dansk moseforskning. Han tog aldrig den afsluttende eksamen, da han fandt det overflødigt at honorere det samtidige krav om nøje kendskab til græsk og latin. I årene 1841-45 var Japetus Steenstrup ansat som lektor ved Sorø Akademi, og her publicerede han arbejder om generationsvekslen i dyreriget. I 1845 fik han den centrale stilling som professor i zoologi ved universitetet. Hermed indledtes 40 års dynamisk virke som lærer, igangsætter og administrator. Trods stærk modstand lykkedes det ham at forene de to naturhistoriske museer til Zoologisk Museum i nybygningen i Krystalgade.

Steenstrup var i årtier sjælen i Dansk Naturhistorisk Forening og aktiv ved etableringen af Carlsbergfondet. Han var den virksomme sekretær for Videnskabernes Selskab 1866-78, og han blev valgt til selskabets præsident, men modtog ikke valget. I 1868 blev han valgt som rektor for universitetet, men frasagde sig stillingen. Mosestudierne førte til en dyb interesse for den spirende arkæologi, bl.a. køkkenmøddingerne, et navn han skabte, og som nu bruges internationalt. Hans forfatterskab var stort og vidtfavnende; nævnes kan en afhandling om den uddøde gejrfugls naturhistorie og talrige afhandlinger om blæksprutter.

Japetus Steenstrup modtog stor anerkendelse for sine mangesidede videnskabelige arbejder. Blandt andet var han æresdoktor ved Lund Universitet og havde titel af etatsråd. Han blev dekoreret med Storkorset af Dannebrogsordenen og havde talrige udenlandske ordener. Japetus Steenstrup døde i sommeren 1897, 84 år gammel.

Museet For Thy og Vester Hanherred markerer 200 året for Japetus Steenstrups fødsel med en lille særudstilling, som er den første i museets nye udstillingsserie “Nyt om gammelt”