DANMARKSHISTORIE I SNEDSTED: Per Sørensen fra Snedsted mistede 26. september 2006 sønnen Mikkel i Afghanistan. Per ved, at Mikkel aldrig vil blive glemt – Mikkel var i krig og han er blevet en del af Danmarkshistorien. Pers liv går videre – savnet er der altid.
Af Klaus Madsen – 23. september 2010
SNEDSTED: En dag i august i 2006 kørte Per Sørensen til Skive. Han havde sønnerne Mikkel på 24 og Martin på 28 i bilen. På kasernen i Skive skulle Per og Martin tage afsked med Mikkel. Som konstabel ved Livgarden skulle Mikkel med hold fire til Afghanistan. Fra Skive blev Mikkel af militæret kørt til Karup Lufthavn for at blive fløjet til Afghanistan. Dagen med turen til Skive og afskeden med Mikkel var svær. På vej hjem til Thy talte Per og Martin om frygten for hvad der kunne ske. Få uger senere kom Mikkel tilbage til Karup. Han var ved en tragisk fejltagelse dræbt af et misil fra britiske soldater. En anden soldat, Thorbjørn Ole Reese, fra Vejle, blev også ramt af et engelsk misil og døde hurtigt.
Per Sørensen er født i 1957 på Ny Ullerupgård, i Sennels øst for Thisted, hvor hans far var fodermester. Familien flyttede til Skyum. Her voksede Per op. Familien flyttede til Vilsund da Per var 16. Han kom i lære som smed ved smedemester Chr. S. Jensen. Efter læretiden kom Per til militæret. I ni måneder, til 15. februar 1978, var han værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde. I Vilsund var Per lovet arbejde ved smeden, når han kom tilbage fra Livgarden. Det var sløjt med arbejde i 1978, så løftet kunne ikke holdes. På Møllegårdens Camping i Vilsund manglede de en mand, og 1. marts begyndte Per på værkstedet. Han har været der siden, og arbejder nu i butikken som sælger.
Sammen med en garder i gallauniform, og en smed i porcelæn, står billeder af børnene Sanne, Mikkel og Martin på chatollet i Pers stue.
I 1980 blev Per gift med Janet Keil. Martin blev født i samme år. I 1982 kom Mikkel til verden og i 1988 fik drengene lillesøster Sanne. De boede i mange år i Vilsund. Familien flyttede senere til Sundby Thy, inden de kom til at bo på Lupinvej i Tilsted. Per og Janet blev skilt i 2006. Janet flyttede til Sjælland, og Per købte hus i Snedsted. I 2004 blev Per, som et lyn fra en klar himmel, ramt af en pludselig lammelse. I løbet af få minutter blev en isnende fornemmelse i venstre ben til en total lammelse af kroppen under navlen. Han blev hastigt indlagt på sygehuset, overført til sygehuset i Viborg for at blive opereret akut for en diskospolaps. En scanning viste, at det ikke var en diskospolaps. Per blev overført til Ålborg Sygehus. Lammelsen og årsagen var en gåde. Diagnosen blev “en blodprop i rygmarven”. Vedholdende træning har fået Per ud af kørestolen. Han går fint og kan arbejde på Møllegårdens Camping i et flexjob.
Et par dage før Mikkel rejste til Afghanistan havde han lånt fars bil. På Simons Bakke blev Mikkel fotograferet af politiets fartkontrol. Han kørte 61 kilometer i timen, og det kostede en bøde på 500 kroner. Per betalte bøden 21. september og skrev en lille hilsen til Mikkel på bødebrevet. Det var et af de sidste billeder af Mikkel.
Per og Mikkel – to gardergenerationer. Per er medlem af Thisted Amts Garderforening og sidder i bestyrelsen. Hvert år mødes han med gamle soldaterkammerater fra tiden Livgarden.
Tirsdag 25. september var Per på arbejde i Vilsund. Mikkel ringede fra Afghanistan, og han fortalte glad om hvor godt det gik. Som Per beskriver snakken med Mikkel: – Alt var guld og grønne skove. Aftenen efter, 26. september, sad Per hjemme sofaen i stuen. Et kvarter før midnat standsede en bil ved huset på Lunegårdsvej i Snedsted. Fire uniformerede personer steg ud. Det ringede på døren. Da de fire stod i gangen gik Per bare tilbage i stuen – han vidste godt hvad der var sket – han vidste det uden det blev sagt. Beskeden var, at Mikkel var dræbt i Afghanistan. Det Per havde frygtet, da han og Martin bare en måned tidligere havde taget afsked med Mikkel i Skive, var sket.
Livet går videre. I haven har Per bygget hus og voliere til papegøjerne.
Lidt snak til en af papegøjerne i kælderen.
I kælderen på Lunegårdsvej har Per en fin samling fugle. Dyr har altid været en vigtig del af livet. Per har dværgpapegøjer i flotte farve. Han har næsten altid haft fugle. I haven har han bygget et hus med en voliere. Han er ikke medlem af en fugleforening. Han nyder fuglene og nyder at passe dem. En fast tradition for Per er dagene på årets Vilsundmarked. Her mødes han med andre fuglefolk, og han har en stadeplads. Når man spørger hvorfor, svarer han: – Nogle samler på frimærker, og nogle pudser på gamle bilers forkromning. Jeg samler, og passer på, fugle. Mikkel var også meget glad for dyr. Da han boede hjemme havde han en fin samling af krybdyr. Han ville gerne have været dyrepasser. Det mislykkedes.
Per har “samlet” på fugle og især dværgpapegøjer i mange år.
Flotte fugle i volieret.
Efter Mikkel blev dræbt, gik der nogle dage inden han kom til Danmark. Over Tyrkiet, England og Ålborg kom kisterne med Mikkel og Thorbjørn Ole Reese til Karup. Per husker dagen som den sværeste. Militæret stillede en bus til rådighed for familien på turen til Karup. De kom til en stor hangar. Her sad Per sammen med familien og ventede. Der var meget stille. Han husker den brummende lyd fra motorerne på det store transportfly, da det rullede ind på pladsen foran hangaren. Lyden ebbede ud, og flyets store klap gik langsomt ned. Per og familien havde fået at vide, at det var kisten med Mikkel der først blev båret ud. Til musik fra et militærorkester bar kammerater, der var fulgt med på rejsen fra Afghanistan, kisten ind i hangaren. Der blev holdt en militær højtidelighed med taler. Kisterne blev efter højtideligheden båret ud af hangaren til ventende rustvogne. Inden kisten med Mikkel dagen efter kom til kapellet ved Snedsted Kirke, blev Mikkel obduceret af retsmedicinerne i Århus. I kapellet i Snedsted fik Per og familien mulighed for at se Mikkel. Per ville være helt sikker på det var Mikkel.
Mikkels barret lå på Dannebrogsflaget, der dækkede kisten. I barretten var lagt et stykke pap for at holde formen. Mikkels lillesøster Sanne fik barretten. Under papstykket fandt hun denne hastigt skrevne hilsen til “MK”, som Mikkel blev kaldt. Kammeratens hilsen er skrevet på en afrevet side fra en notesbog.
Kammeratens opfattelse af “MK”…..
I Mikkels lommer på uniformen var en dollarseddel, en rød plastiklighter og en metalæske til Mikkels foretrukne cigaretmærke. De sidste to år har Per på Mikkels grav, 26. september, fundet en metalæske af samme slags. Der har begge gange manglet en cigaret fra æsken. Begge år har kammeraten, der var sanitetsmanden, der tog sig af Mikkel i minutterne efter han blev ramt, taget turen fra Holbæk til kirkegården i Snedsted – sat sig på stenbænken på graven, røget en cigaret og lagt æsken på graven.
For at støtte op om familien var der i 13 dage, efter 26. september 2006, folk fra militæret hjemme hos Per. De kom om morgenen og kørte tilbage til hotellet i Thisted ud på aftenen. Familien fik en kontaktofficer, som de stadig har forbindelse med. Lillesøster Sanne har fået støtte til sin uddannelse fra et legat, der har til formål at hjælpe pårørende til dræbte danske soldater. Mikkels soldaterkammerater har i 2008 og 2009 besøgt Per 26. september. Efter en hyggelig frokost hjemme hos Per er de sammen taget på kirkegården.
Hver onsdag tager Per på kirkegården i Snedsted.
