Per fra Strandvejen

OPVÆKST: Per Thomsen havde den første budplads, inden han startede i første klasse på Borgerskolen. En del af den første ugeløn på fem kroner blev omsat til en kæmpe isvaffel, det fik han skældud for, da han kom hjem

Af Klaus Madsen – 10. januar 2013

THISTED: Per Thomsen havde altid fri fra skole på sin fødselsdag. Han delte fødselsdag med kong Frederik. Den 11. marts. Et år han glemte han fødselsdagen – det var nok fordi der ikke var råd til fødselsdagsgave, der skulle være konfirmation i familien.
Per er den yngste af tre drenge. Han er født i 1951. De to ældre brødre, Anton og Hans, var født fem og ti år før. Hans var den ældste, han døde for en halv snes år siden.


Klik på pilen for at høre Per Thomsen fortælle

Drengeårene på Strandvejen var spændende. Der var et skibsværft, et slagteri og havnen og fjorden. Mellem stenene ved havnens moler flød affald fra slagteriet. Svinebørsterne klumpede sig sammen til ildelugtende øer. Det var spændende at springe rundt mellem stenene fra “ø” til “ø”.

Strandvejen januar 2013.

Helt naturligt fik Per sin første budplads inden han begyndte i skolen. Hans far, der var chauffør på Nykøbing-rutebilen for rutebilejer Vestergård, var syg. Moren gik hjemme. Den første plads var ved skomager Thorkild Sørensen, der havde skomagerværksted i hjørneejendommen overfor Hotel Ålborg. En del af den første ugeløn på femkroner brugte Per på at købe en stor is ved Ove Ismand, der havde ishus på hjørnet af Korsgade, hvor Kino blev bygget. Isen smagte godt og fornemmelsen af at have tjent til den var god. Per fik dog skældud, da han kom hjem – man skulle ikke ødsle penge væk.
Per fik senere tid til også at have en plads ved købmand Mette Gullev for enden af Strandvejen. Det var nødvendig at bruge fritid på arbejde for at have lidt lommepenge. Senere fik han budplads hos City Sko.

Strandvejen 57.

Da han var 13-14 år fik Per plads hos Lorentzen og senere i Magasin HL. Efter skolens 10. klasse kom han i lære i Magasin HL.
De fleste gik ud efter 9. klasse, men Per valgte at tage 10. Desværre blev han syg, da han skulle til eksamen i diktat. Derfor måtte han til sygeeksamen. Det foregik på viceinspektørens kontor med klasselærer Aksel Bagger,   som Per satte stor pris på. Læreren måtte selvfølgelig ikke hjælpe, men en diskret pegefinger hjalp en dreng, der havde døjet med ordblindhed.
Læretiden, og tiden som ansat i Magasin HL havde Per sammen med blandt andre Lars Larsen. Det var gode år, der sluttede i 1977. Derefter var han ansat i en isenkræmmerbutik i Hanstholmcentret, en kort tid i fiskeindustrien, og nogle år i en skibsprovianteringshandel.

Per Thomsen.

I 1983 blev han ansat på slagteriet TiCan. Hans bror Anton, der var ansat på slagteriet, henvendte sig for at høre om Per var interesseret i at “komme på slagteriet”. Per fik arbejdet på en lidt sjov måde. Han skulle hente varer på slagteriet til norges-færgen. Det gav lige tid til en ansættelsessnak, og da han efter at være ansat fik tilbud om en rundvisning, måtte han takke nej. Han skulle nå at aflevere varererne til færgen. Han nåede færgen, og han var ansat på slagteriet i 24 år. Han måtte stoppe efter et par operationer i et knæ.
Da Ole Vagn Christensen blev valgt til folketinget, og derfor stoppede som tillidsmand, og også forlod ledelsen i slageteriarbejdernes fagforening, blev Per valgt til den ledige plads i bestyrelsen. Hans bror Anton overtog tillidsmandsarbejdet i mange år efter Ole Vagn Christensen.
Per nåede at være medlem af bestyrelsen i 25 år, og han modtog stolt en guldnål som hædersbevisning.
Han var også i mange år formand for festudvalget på slagteriet.

Per hjælper mange mennesker af med deres smerter. Skelettet fik han af naboerne i fødselsdagsgave, da han fyldte 50.

For nogle år siden fik Pers kone Rita en alvorlig skade i ryggen. Per har altid kunnet føle sig frem til hvor spændinger og smerter sad.
En dag kom Rita hjem fra en behandling og fortalte Per, at hun havde meldt ham til et kursus i massage. Per spurgte helt naturligt, hvornår han skulle starte.
Det havde Rita lidt svært ved at svare på – hun skulle altså lige have ham meldt til først.
Siden har Pers hobby været at hjælpe mennesker fri for smerter. Han har taget adskillige kurser i massage, kraniosakterapi, akkupressur.

Hænder mod smerter.

Da Per stoppede på slagteriet kom han til at arbejde som plejefar for Sander. Det begyndte med at familien havde børn i weekendaflastning. Rita og Per havde egentlig besluttet at stoppe. Det var for hårdt at sige farvel til børnene. Det kom Sander til at ændre på. Han er nu familiens plejebarn, og han er en del familien sammen med børnene Michael og Dina.

Fortællingen om Per Thomsen er med i en serie skolefortællinger