Tabte kampen for skolen – nu kæmpes for børnene

TIL EFTERRETNING: Børnene må aldrig betale prisen for Skjoldborgs kamp for skolen.

Af Klaus Madsen – 9. juni 2011

SKJOLDBORG: Først kæmpede de for at bevare skolen i Skjolborg. De kæmpede for at børnene skal gå på en overskuelig skole. Da de tabte kampen, valgte de at gøre børnenes skoleskift til noget positivt. Det må aldrig gå ud over børnene. Nu er skiftet til skolen i Snedsted noget familien Møller glæder sig til.

Klik på billedet for at høre Anna og Klaus fortælle om at miste skolen i Skjoldborg

Anna og Klaus Møller bor på Langebeksvej kun et par huse fra skolen i Skjoldborg. De har fire børn, Nikoline på 10, Lucas der er 6, Sander er 2 og Victoria er 1. Når de to ældste skal i skole er det en lille gåtur. Til næste skoleår bliver det for Nikoline og Lucas en morgentur med skolebussen som Nikoline også kan tage hjem. Lucas skal i SFO efter skoletid og skal hentes. Med Sander og Victoria i dagpleje kan det godt blive et større puslespil at få eftermiddagstimerne til at slå til og gå op, inden familien samles sidst på dagen.

Klaus Møller arbejder som maskinsnedker på WEGA i Koldby. Han er født og opvokset i Skjoldborg. I nogle år havde moren et brødudsalg og faren arbejdede som smed. Da det ikke længere var muligt at tjene nok i den lille forretning, tog moren, som mange kvinder i starten af halvfjerdserne, på arbejde.
I 1973 startede Klaus i første klasse på Skjoldborg Skole. Det var skolens største førsteklasse nogensinde med 29 elever. De første syv år gik han i Skjoldborg, og de sidste år gik Klaus på Sørring Skole.
Tiden i Skjoldborg Skole var god. Klaus føler, at han har fået en god balast med fra en overskuelig skole. Han gik på Skjoldborg Skole i det han kalder “skolens storhedstid” – en tid med mange elever. Han husker der mere end 120 børn nogle år.

Anna og Klaus har valgt at bo i Skjoldborg. Anna vil gerne bo i et lille og tæt samfund der alligevel, både med gode busforbindelser, men også i egen bil, ligger tæt på Thisted. De købte huset i 1998, og det er gennemrestaureret.
Klaus er glad for at bo i sin  fødeby, og han havde en drøm om, at børnene skulle vokse op og starte i en skole, hvor ingen bliver overset. De gode oplevelser, og den gode balast han selv oplevede i Skjoldborg Skole, ville han gerne give børnene. Den mulighed har han ikke mere. Både Klaus og Anna har valgt at se de positive muligheder for børnene. Kampen for skolen, og de fustrationer kampen har givet, må aldrig gå ud over børnene.
Efter sommerferien skal børnene sendes i skole med en stærk positiv opbakning – også hjemmefra.

Røgen efter kampen for skolen har lagt sig i Skjoldborg. Anna og Klaus er overbevist om, at kampen har skabt en større bevidsthed om værdien af sammenhold i byen og sognene bag skolen. Der har været stor opbakning til den nye fribørnehave, der erstatter den kommunale til august. Bevidstheden om, at det er nødvendigt at stå sammen er blevet større. Et eksempel var sommerfesten, der samlede næsten 200 mennesker til spisning. For tre år siden samlede borgerne ind til legepladsen ved skolen. Den gamle var farlig og ulovlig og måtte rives ned.
Spontant samles børnene nogle gange fredag eftermiddag til leg ved skolen og på sportspladsen. Så kommer børnene der har langt til Skjoldborg også. Lige så spontant er det, at der er et par voksne til at være med i fredagslegen.

Skjoldborg-Kallerup Borgerforening er aktiv med byfest, fastelavnsfest, gymnastik og madhold på skolen. Til festdagene vidner en flagsmykket by om sammenhold og aktive borgere. Beboerne i Skjoldborg og Kallerup har fået løfte om, at skolens faciliteter, også efter sommerferien, vil være til rådighed. Skolen vil stadig være et samlingssted og forhåbentlig et holdepunkt.
Et af Skjoldborgs stærke aktiver for børn er KFUM-spejderne, der har gode rammer. Næsten alle børnene er med. Efter sommerferien har Klaus lovet at tage en tørn som spejderleder. Det får Nikoline til at smile bredt ved tanken om, at nu skal hun til at lære far hvordan man binder et råbåndsknob.