FINALE: Det er snart slut med skolen i Skjoldborg. Det er udviklingen. Tag på en billedtur rundt på en helt tom og stille skole
Af Klaus Madsen – 19. maj 2011
SKJOLDBORG: Der bliver stille i Skjoldborg og på Skjoldborg Skole når skoleåret om få uger er slut. Skolen og skolens rum skal så ikke længere fyldes af stemmer fra videbegærlige børn. Et halvt århundredes holdepunkt og udgangspunkt forsvinder. Skolen lukker – skolen er tæt på finalen.
Klik på billedet for at se en serie på 67 billeder fra Skjoldborg Skole
På en dag, hvor skolens elever og lærere er taget på udflugt, røber den tomme skole lidt af fremtiden. Der er helt stille. Lytter man godt efter kan trafikken på hovedvejen vest for skolen høres. Instrumenterne i skolens musiklokale er tavse. Bøgerne i reolerne står lidt på skrå, og de venter på en hånd der kan støtte og rette op. Stolene er sat op underbordene og i et hjørne står kost og fejebakke.
Skjoldborg Skoles gård.
Nylonsnoren til klokken, der kalder eleverne sammen, blæser for vindstødene langs den røde mur. De røde børster på det galvaniserede stativ står lidt til venstre for indgangen og venter på, at børste mudderet af sko der har været ude at lege i regn og pløre.
På legepladsen, med de nymalede stolper, er det kun vinden der kan sætte lidt gang i gyngerne.
Freddy Eriksens æg i skolefritidsordningens have – et symbol på frugtbarhed lavet i hårdt beton.
Udflugtsdagen giver en forsmag på, hvordan det vil være at gå ind på skolen når børn og voksne er væk. De flotte tegninger vil nok også være væk. Måske vil der hænge en enkelt glemt trøje tilbage på knagerækken uden for et af klasseværelserne. De udstoppede fugle i glasskabene vil måske stå et stykke tid efter den sidste skoledag. Den genkendelige lidt svedige lugt fra gymnastiksalen bliver nok hængende et stykke tid.
Der er stille på gangen med en lang række computere – uden børn.
Skjoldborg Skole – midt i byen.
Soldaten fra H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet bliver nok hængende et stykke tid på væggen ved trappen.
En farvesnavset vask i formningslokalet fortæller om børnenes umættelige trang til at skabe og forme. Hvis det var muligt at få hvert lille farvestrit til at fortælle, ville det være historier om glæde og udfoldelser.
Bruserne i gymnastiksalens omklædningsrum – temperaturen styres af læreren.
Når Kim Larsens stemme synger “Om lidt blir her stille….” er der tradition for en stille dans og et klem. Øjnene bliver let lidt blanke og kinderne varme og røde.
“Om lidt, om lidt er vi borte, vi ses måske igen….”
Så trækkes strømmen og alle går hver til sit.
Slutningen på cykelbanen i skolegården.
