Den sidste fra reservatet

NATURMENNESKE: Svend Egon Odgård blev i 1944 født på en ejendom i Savbjerg, der lå i en del af det nuværende Hanstholmreservat. Han var nummer syv i en søskendeflok der blev på ni. I 30 år var han skovløber og opsynsmand  i Tved Plantage og i Hanstholmreservatet, hvor hans fødehjem en gang lå

Af Klaus Madsen – 15. november 2012

SÅRUP: Kårene var bogstaveligt små da Svend Egon Odgård blev født i 1944. Stuehuset på  ejendommen i Savbjerg var 35 kvadratmeter stort. Med Svend Egon var der en børneflok på otte, der skulle have plads under stråtaget. I 1945 blev ejendommen købt af staten. Savbjerg blev en del af Hanstholmreservatet, som overklitfoged Axel Rasmussen stod for at samle. Familien flyttede nogle få hundrede meter op på skrænten ved Sårup, til en ejendom der lå hvor shelter- og bålplads nu ligger. Her blev den sidste af børneflokken på ni født.


Klik på pilen for at høre Svend Egon Odgård fortælle

Svend Egons forældre købte ejendommen i Savbjerg da blev gift  i 1927. I 1935 byggede de nyt stuehus. Svend Egon gætter på, at det var prisen på ejendommen, der lå  på arealer, hvor storme ofte fik jord og sand til  ikke altid at “være hjemme”, der fik forældrene til at slå sig ned der. Svend Egons far var arbejdsmand, Det var nødvendigt for at holde sammen på økonomien. Det var Svend Egons mor, der klarede bedriften i hverdagen. I stalden var der tre-fire køer og et par svinesøer. På de forblæste marker gik familiens får. Når Svend Egons ældre søskende kom hjem fra skolen i Ræhr, skulle de sørge for at flytte fårene.
Ingen gik nogensinde sultne i seng. Moren var god til at få “det til at slå til”. Forældrene blev boende i Sårup til de i 1972 flyttede til Ræhr.

På kanten af Hantholmreservatet med udsigt til det der var Savbjerg hvor Svend Egon blev født i 1944.

Skoletiden i Ræhr Skole varede syv år for Svend Egon. Han husker de første tre-fire år som en kedelig tid. Der blev terpet religion og salmevers. Undervisningsmetoderne og læreren fik ikke Svend Egon til at glæde sig til skoledagene. Det var først de sidste tre år han lærte noget og blev glad for at gå i skole. Om sommeren gik børnene i skole to dage om ugen. Om vinteren havde de fire dages undervisning.

Svend Egon på hjulsporet til Savbjerg.

Fra han var 14 år gammel arbejdede Svend Egon tre et halvt år på landet. Han blev soldat ved Marinen. I 13 år fiskede han. Det startede med en kutter fra Grenå. Han kom til at fiske fra Hanstholm da havnen blev indviet i 1967. I 1969 tog han skippereksamen.
Fiskeriet stoppede han med i 1975. Han havde fået sin egen kutter og dårlige tider for danske fiskere fik ham til at fiske fra Grimsby i England. I løbet af sommeren var han kun hjemme to gange, og da han oplevede, at hans børn ikke kunne kende ham, var det ikke svært at tage beslutningen om at slutte som fisker.
Svend Egon blev billettør på færgerne Pinen og Plagen på Sallingsund. Det varede til Sallingsundbroen blev indviet 30. maj 1978. Dagen efter, 1. juni, startede han som skovløber og opsynsmand i Sårup. Det blev 30 år. Han stoppede lidt brat i 2008. En fredag morgen måtte han erkende, at han var ked af at skulle på arbejde, og mandag tog han beslutningen om at stoppe. Udviklingen har været stor i statsskovene. Da han startede i 1978 var der 32 skovarbejdere i Tved. Nu er der en skovløber, en traktorfører og en elev.

Svend Egon Odgård.

Årene i skoven, og ikke mindst arbejdet i naturen, som han var født i og opvokset op med, blev gode. Det var også en stor omvæltning. Han husker, at han på samme dag så fiskeørn, kongeørn og havørn i Hanstholmreservatet. Han har oplevet at tælle til 280 hjorte i flok hen over klitterne. Der var formentlige flere, men Svend Egon opgav at tælle flere. Det var lidt vemodigt, da han var med til at fælde træerne, som hans far havde plantet for at skærme for vestenvinden. Tanken om et reservat og en klithede gjorde det nødvendigt.
Der har været to store brande, i 1991 og i 1996,  i Hanstholmreservatet. Begge opstået efter lynnedslag. Den største brand i 1991 bredte sig til 400 hektar, og det varede 9 døgn før de sidste brandlommer var slukket. En af nætterne, hvor han gik vagt, blev 29 mindre brande slukket. Det var travle døgn for skovløberen og hans familie. Brandmandskabet fra brandvæsenerne og civilforsvaret og skovens folk blev beværtet fra skovløberhuset i Sårup. Da klokken var blevet et om natten, efter den første dag, måtte Svend Egons kone og hans døtre erkende at huset var tømt for mad og drikke.

Svend Egon blev født i det 35 kvadratmeter store stuehus. Soklen stikker op gennem græsset og tegner omridset af huset der blev fjernet i 1947 eller 1948.

Skovløberboligen var tjenestebolig. Svend Egon bor stadig tæt på skoven og reservatet. I et hus, som han købte allerede i 1983, på Borupvej har han slået sig ned sammen Ella. Her kan de sidde i stuen og kigge ud over mark og skov og iagttage et rigt fugle- og dyreliv. Det er ikke usædvanligt at se krondyr og rådyr spadsere roligt ind på græsplænen. Roserne omkring flagstangen er beskyttet af et hegn – roser er en lækkerbidsken for rådyrene.
Svend Egon og Ellas tre børn, to døtre og en søn, er alle flyttet til Østjylland. De kommer gerne på besøg i Thy.
Fiskeriet er ikke helt lagt på hylden. Han driver lystfiskeri fra en pram, som ligger på stranden i Klitmøller. Han sætter garn og fanger lidt sild og pilker torsk. Han har krabbegran og fanger også enkelte hummer.
Nytårsaften står menuen derfor altid på hummer.

Soklen til stalden, hvor der stod tre – fire køer og var plads til et par svinesøer.