PÅ TRODS: Ulrich Eriksen trodsede farens politiske holdninger, og nu trodser han også eftervirkningerne af en blodprop i hjernen, som han fik for 10 år siden som 47-årig
Af Klaus Madsen – 24. januar 2013
SKJOLDBORG: Ulrich Eriksen, hvis det skal være efter dåbsatesten hedder han Jens Ulrich Eriksen, bor i et lille gulstenshus i Skjoldborg. Her flyttede han til sammen med Lone i 1976. Det har været, og er rammen om familien, hvor der i 1978 og 1980 kom to piger til
Klik på billedet for at høre Ulrich fortælle om at være en af “De Gamle Idioter”
I 2002 blev Ulrich ramt af en blodprop i hjernen. Han nåede at arbejde som udlært tømresvend i tre måneder inden blodproppen satte en alt for effektiv stopper for arbejdslivet. Han var 47 år. Han havde taget uddannelsen som tømrer i en høj alder som voksenlærlig.
Den første uddannelse fik Ulrich hos Knud Mortensen i Værkstøjsmagasinet i Storegade i Thisted. Han blev udlært i søm og skruer, som han udtrykker det med et smil. senere kom han til at sælge frugt, sørge for proviant til skibe i Hanstholm, arbejde som ølkusk for Carlsberg og være både på lager og sælge margarine for Dragsbæk Margarinefabrik.
Ulrich ved spisebordet hjemme i Skjoldborg.
Over frikadeller og kartofler hjemme hos forældrene, som i mange år havde solgte frugt og grønt fra Frugtbørsen på Nytorv i Thisted, gik diskussionerne højt. Faren var konservativ og Ulrich, der er den yngste af to sønner, var i opposition. Opfattelsen af fællesskab var meget forskellig. Ulrich mener at tryk avler modtryk, og farens meget konservative holdning har været med til gøre sønnen først til socialdemokrat og nu medlem af enhedslisten. Allerede da han var isenkræmmerlærling valgte han at være en del af fællesskabet. Isenkræmmer Knud Mortensen mente ikke det var nødvendig at være medlem af HK. Ulrich trodsede isenkræmmeren og meldte sig ind i fagforeningen.
Ulrich spiller althorn.
Efter blodproppen i 2002 meldte Ulrich sig ind i socialdemokratiet. I nogle år var han en flittig læserbrevsskribent med markante synspunkter. Det er han stoppet med – eller holder en pause. Han er kommet til erkendelse af, at formen var forkert. Han opnåede ikke noget ved altid at pege på, hvad andre gjorde forkert. Han vil gerne være mere konstruktiv, og derfor fortælle, hvad han selv vil. Lysten til at lære og blande sig havde taget form, da han i starten af 90erne havde uddannelsesorlov og tog flere fag på VUC.
Ulrich Eriksen.
Musik og FDF har altid været en del af Ulrichs liv. Da han var 12 begyndte han at spille i FDF-orkestret, hvor Vagn Nørgaard i mange år var en dygtig dirigent og god til at uddanne orkestrets musikere. Ulrich kom til at spille althorn. Han har også spillet tuba og kornet.
Nu er glæden ved musikken og kammeratskabet med en flok “gamle” FDF-drenge blevet en vigtig del Ulrichs tilværelse.
“De Gamle Idioter” mødes en gang i måneden.
Mens han lå på Viborg Sygehus, efter blodproppen, havde han og Lone sølvbryllupsdag. Musikkammeraterne mente ikke sølvbrudeparret skulle undvære “messingsuppen” på dagen og derfor troppede de op på sygehuset og spillede de traditionelle sølvbryllupsmelodier. Jens Peter Knudsen, der var med, husker akustikken på sygehuset var lidt som i en kirke, og at det nærmede sig det bizarre, da Ulrichs yndlingssalme “Nærmere Gud til dig” for fuld messingudblæsning blev spillet.
Optrinet på Viborg Sygehus blev starten på orkestret “De Gamle Idioter”, som nu mødes en gang hver måned for at holde et kammeratligt frikvarter og øve og spille. Ulrich er med på Althorn. Den venstre arm kan godt holde hornet.
Ulrich Eriksen.
De politiske idealer har altid været på plads. Til en lægesamtale på sygehuset i Viborg blev Ulrich tilbudt behandling, på noget han først hørte som hospitalet Hamlet. Det protesterede han i mod. Han skulle ikke på et privathospital. Han takkede ja, da det viste sig han havde hørt forkert. Det var Hammel, og neurocentret, der var tale om. Her fik han et godt ophold med god genoptræning.
Til byrådsvalget i efteråret 2013 stiller han op for enhedslisten. Socialdemokratiet er valgt fra. Det skyldes blandt andet partiets syn på udlændinge.
Ulrich ser frem med lidt eftertanke.
Det var lidt en tilfældighed Ulrich og Lone kom til at bo Skjoldborg. De ville gerne på landet og havde set på flere ejendomme. Ejendomsmægleren mente de lige skulle køre forbi det lille gule hus på Langebeksvej i Skjoldborg, og de havde de ikke kigget længe, før de besluttede sig for at flytte ind til gamle fyldningsdøre med smukke rustikke messinghåndtag. Da de kom til Skjoldborg i 1976 var der to købmandsforretninger, en cykelhandler og en radioforhandler. Børnene har begge haft glæde af Skjoldborg Skole.
Haven, der er på mere end 2000 kvadratmeter, er en god udfordring for Ulrich, og det handicap han lever med efter blodproppen.
