Ulvevisen overlevede

KIRSTEN VANGSGAARD husker og synger om ulven/hunden, som smeden fra Vesløs skød i 1930

Af Svend Sørensen, Museet for Thy og Vester Hanherred

Boddum den 22. maj i år. Her begyndte historien egentlig. Folk fra Svankjær var på udflugt og hørte om Boddum-digteren Jens Søe, der læste et digt i radioen i forbindelse med Oddesundbroens indvielse i 1938. I digtet omtales en ulv fra Hanherred ”mæ nuer tænd så skarrp å en håell så lång”. ”Den ulv kender jeg da godt,” udbrød Kirsten Vangsgaard. ”Min far lærte mig en vise om den, da jeg var barn.” Og så nynnede Kirsten et par linjer. Det gjorde indtryk på den museumsmedarbejder, som deltog i udflugten. At Kaj Kappel fra Thorsted for 60 år siden havde lært sin datter en vise, var måske ikke så usædvanligt, men at hun stadigvæk kunne huske den, var ligegodt imponerende.

Klik på pilen for at høre Kirsten Vangsgaard synge ulvevisen

I forbindelse med museets udstilling ”Ulven fra Thy” var det oplagt at få Kirsten Vangsgaard til at indsynge ulvevisen. Det tændte imidlertid også hendes egen nysgerrighed. Der måtte da findes noget om den ulv, visen handlede om! Hun kontaktede familien. Da hun ringede til sin svigerinde ved Fjerritslev, Gudrun Kappel, gav det pote. Hun havde lige ryddet op i tingene efter sin faster, Lis Madsen, som døde for en del år siden. Sygeplejerske Lis Madsen havde gennem mange år ført scrapbog, og Gudrun Kappel havde kigget i dem, inden hun for et par måneder siden havde afleveret dem på arkivet i Fjerritslev. Der stod en hel del om en ulv, det var ganske vist. Allerede næste formiddag satte de to svigerinder hinanden stævne på lokalhistorisk arkiv i Fjerritslev og kiggede i scrapbøgerne. Og her var den så, hele historien om ulven og visen beskrevet i 25 avisudklip. Med til historien hører, at opdagelsen skete dagen før åbningen af udstillingen på Thisted Museum, og at historien nåede at komme med.

Ud over ulven så var smed Christensen fra Vesløs hovedperson i det drama, der udspandt sig i 1930. Flere havde mistet får og lam, og rævene fik skylden. Men en stor og vild hund var også blevet set i nærheden af Vejlerne. En dag midt i januar besluttede smeden at prøve at få ram på den, og det lykkedes ham også at få indkredset dyret. Med hjælp fra nogle drenge blev hunden jaget hen mod jernbanedæmningen, hvor smeden havde skjult sig og fik ram på den. Smeden kørte hunden hjem på en trillebør og flåede skindet af den. Her kunne sagen være sluttet, hvis ikke den zoologisk interesserede skolelærer havde fået fat i dyrets hoved. Han konsulterede dyrlæge Gade, og spørgsmålet meldte sig: Kunne det være en ulv? De blev enige om at sende kraniet til Zoologisk Museum i København. Inden det blev afsendt, overbeviste tænderne dog dyrlægen om, at det ikke var en ulv. Teorien om en ulv vakte opsigt. I begyndelsen af februar bredte historien sig ud til landets aviser. Den mest dramatiske beskrivelse findes i bladet ”Jagtvennen”, der citeres i flere aviser. Om nedlæggelsen af ”ulven” skrev jagtbladet, at det første skud ikke var dræbende, ”og den gik da med en uhyggelig tandrække angrebsvis til værks mod smeden.” Med yderlige to skud lykkedes det dog at aflive dyret.

Meget hurtigt kom det frem, at sparekassedirektør Niels Madsen i Klim havde savnet sin schæferhund siden nytår, og dens kendetegn stemte overens med det skudte dyr. Lis Madsen var hans datter, og det forklarer hendes ihærdighed med at samle de mange udklip til scrapbogen. Lis Madsen har selv føjet til: ”Alt fra aviser om vor gode hund ”Trold”, som sindssyg af skræk løb vestpå nytårsaften og løb forvildet omkring et par uger.”

Den 4. februar bragte Nationaltidende en vise, der blev gengivet i flere aviser og altså også nåede til Thorsted. Visen var skrevet af Viggo Barfod, der var journalist og forfatter. Allerede som ung journalist i Aalborg lancerede han pseudonymet ”Ærbødigst”. Fra 1930 til sin død i 1948 lavede han ugentlig aktuelle verscauserier i radioen.

Ulvevisen havde overskriften:

Sandfærdig vise om den græsselige ulv på Thy, der blev skudt af smeden fra Vesløs.

De har vel i avisen læst,
krillevillevit bombom,
om det forfærdelige bæst,
krillevillevit bombom,
som spreder skræk i hele Thy,
krillevillevillevillevit bombom,
fra Jammerbugt til Thisted by,
krillevillevit bombom

Det er så rent utroligt stort,
krillevillevit bombom,
som Kristen Madsens ladeport,
krillevillevit bombom,
hver aften ud på rov det går,
krillevillevillevillevit bombom,
og æder en tolv-fjorten får,
krillevillevit bombom

Syv drenge som i skole gik,
krillevillevit bombom,
dem spiste ulven som en slik,
krillevillevit bombom,
Det blev i alle fald fortalt,
krillevillevillevillevit bombom,
dog skal man ikke tro på alt,
krillevillevit bombom

Og når i seng man skulle gå,
krillevillevit bombom,
så lukked man med lås og slå,
krillevillevit bombom,
hver nat man sov med plejl og le,
krillevillevillevillevit bombom,
man ved jo ej, hvad der kan ske,
krillevillevit bombom

Den modigste i hele Thy,
krillevillevit bombom,
den stærke smed fra Vesløs by,
krillevillevit bombom,
en dag gav ulven et skud krudt,
krillevillevillevillevit bombom,
det havde han dog nær fortrudt,
krillevillevit bombom

Løs på ham med et hyl den sprang,
krillevillevit bombom,
det lød som jordens undergang,
krillevillevit bombom,
til sidst den ånden opgav dog,
krillevillevillevillevit bombom,
dens sidste ord det var ”vovvov”,
krillevillevit bombom